I har sikkert ligesom jeg tit set alverdens ting eftersøgt på Facebook. Alt fra en fidget spinner, til katte, jakker, flirts osv. “Jeg leder efter ham der engang i Bilka kiggede mig i øjnene et kvart sekund” – dén type opslag fx, og de plejer alle at få ret mange delinger, uanset hvor stor eller lille ting der er tale om.

I går kom Martin så hjem fra job, totalt slået ud over han havde glemt et lærredsnet med et brætspil i, i toget på vej hjem. Han havde været så træt (pga. ungernes natteroderi for tiden) at han var faldet i søvn og faret ud af toget da der blev sagt “Greve” i højtaleren.

Nu tænker du måske “ej ok et lærredsnet og et brætspil, gå op i det”. Men sagen er den at mens brætspillet kan erhverves fra nyt igen, er nettet et Martins afdøde mor har lavet til ham, i et ret unikt tegneseriestof (ja min mand er en nørd❤️). Så det har jo kæmpe affektionsværdi for ham og det er (ud over en masse julepynt) noget af det eneste han har fra hende.

“Fuck!” – tænkte jeg! Som om januar ikke er hård nok for ham (det var der vi mistede hende, for 2 år siden, 3 dage før hans fødselsdag). Så jeg greb min tlf, ringede til DSB, fik en sød dame i røret (ja de findes også hos DSB), og vi fik hurtigt kortlagt hvornår det tog han havde kørt i mod Køge, ville køre tilbage mod Kbh og lande på Karlslunde/Greve. Der var to mulige toge.

Jeg skyndte mig at skrue ned for tomatsuppen der boblede på komfuret, sprang i støvlerne og løb ud til bilen – mens Martin sad med ungerne i stuen. 7 minutter til det første af de mulige tog landede på Karlslunde. Jeg gassede op for S-max’en og susede op til stationen, parkerede bilen, løb op af trapperne og ned af paronen og nåede det på sekundet (fuuuuck jeg er ikke i form😳).

Mega forpustet gik jeg hele toget igennem med mit berygtede falkeblik (ser normalt alle detaljer🙈). Men intet net😩 Stod af på Greve, og steg ind i næste e-tog. Lavede samme procedure der. Men ak, intet net.

Stod af på Hundige og ville køre hjem igen. Mens jeg ventede på toget, kom jeg i tanke om de førnævnte mange efterlysninger man ofte ser på facebook. Jeg vidste det ville være som at lede efter en nål i en høstak, men tænkte det var en minimal chance – nok den eneste chance for at finde nettet igen. Så jeg lavede et hurtigt opslag med et billede af nettet jeg heldigvis fandt i vores Google Photos (GENIAL app, søgte på “Yellow” og boom, frem kom alle billeder vi har med gul, hvoraf det med nettet var et af dem).

Ret hurtigt begyndte folk at dele. Først min egen familie og venner, så Martins, så en masse fremmede mennesker. Folk delte på egen væg og i lukkede grupper. Jeg var glad for opbakningen, men tænkte stadig det var et longshot.

I morges vågner jeg så, og tjekker de kommentarer der er kommet i løbet af aftenen og natten. 326 gange er opslaget blevet delt – det er alligevel en del. 😳

Og bum, lige der er den. En besked fra en kvindelig lokofører, der havde set min efterlysning og som kunne fortælle at nettet MED indhold lå i Køge, på et lokofører kontor. Hun fik sørget for der kom en besked på, med mit navn og jeg kunne hente på mandag. Whaaaat?!?!

Er det ikke vildt?😳 Er helt på røven over den store hjælp og interesse folk har vist, som nu har ført til det er blevet fundet. Martin er SÅ glad og taknemmelig for alle der har hjulpet.

Facebook har tit et grimt rygte, ift sprog, kommentarer osv. Men næstekærligheden findes heldigvis stadig derinde, og ude i samfundet.

Af hjertet TAK❤️

Share: