Det er januar, et nyt år, og nye mål. De fleste der følger mig på insta vil nok vide at jeg igen har sat jagten ind på at få smidt en masse kilo.

Før min graviditet med Scott havde jeg tabt 57 kilo, yep det er et helt menneske😳 Så derfor har jeg det mildest talt ikke fedt med at jeg tog 20 kilo på under graviditeten og ikke har smidt dem endnu. Hvorfor kan det ikke være lige så nemt at smide dem, som det er at tage dem på? 😂

Her er et før/efterbillede fra før min graviditet:

Nå men siden 2/1 har jeg så gjort en indsats for at spise sundt, holde mig på ca 1500 kcal og træne i fitness world. Bevares, jeg kunne godt have kørt mere striks kost og mere træning, men uden nattesøvn (tak Scott) har overskuddet været minimalt.

MEN guys, jeg har sgu smidt 3 kg og mine jeans strammer ikke mere 😂 Det er da en start.

Jeg føler at jo mere jeg kommer ind i de faste rutiner og får trænet, des lettere bliver det. Jeg går efter at få trænet 3-4 gange om ugen, i minimum 1 time pr gang.

Jeg kan også tydeligt mærke at det er markant nemmere at komme afsted, hvis man har fået sovet 5-6 timer sammenlagt, end de nætter hvor man har været vågen hver time🙈

Det er fandme også lidt en unfair kamp. At kæmpe for søvn om natten og så skulle præstere fysisk til træning. Det svarer lidt til at forsøge at springe fra bund til top i Maslows behovspyramide 😂 Oh well, men som jeg plejer at sige: “man blir ikke tynd af at ligge på sofaen” – såååå jeg tvinger mig selv afsted (sagde hun, mens hun lå på sofaen og skrev blogindlæg 😂).

Jeg kan mærke jeg savner min krop og styrke fra før graviditeten. Havde sgu fået opbygget nogle solide guns, lårmuskler og var i det hele taget bare blevet stærk. Kunne nemt lige svinge 23 kgs 4-årig op og var begyndt at kunne løbe 3-4 km.

Dér skal jeg hen igen – 17 kg to go. Og når de er nået tager jeg fat hvor jeg slap før graviditeten – for 2019 bliver året hvor jeg når i mål. Uanset hvor meget sved, tårer eller blod det vil kræve. Bring it on! 💪🏻

Share: