For nogle uger siden var vi i Dinos legeland. Det er et sted vores søn elsker, men da han jo kun er 4 år, er der nogle ting vi tager med ham i, fx den røde rutchebane på billedet.

Derudover sørger vi altid for at stå på gulvet under legebanen, så vi kan se ham, og vejlede hvis han pludselig ikke kan komme ned, eller bliver torpederet af nogle store drenge osv.

Sidst var der fx en situation hvor min søn er på vej op af en opgang til klatrebanen, da en anden dreng bliver ved med at kravle ned forbi ham og op igen, så min søn hele tiden opgiver at klatre op, for at give plads til den anden dreng. Drengen bliver ved og der er ingen voksne i nærheden ud over mig, der så pænt siger “du skal bestemme dig for om du vil op eller ned, du kan ikke bare spære det hele, når der er andre der skal forbi”. Så kravlede han videre.

Senere lægger jeg mærke til at der faktisk er mange børn tilstede uden forældre i nærheden og at der rent faktisk er indrettet en “forældre lounge”. Seriøst? Fair nok hvis ens barn er 10-12 år. Men de fleste i Dinos legeland er altså meget yngre. Tror folk vitterligt at deres børn på 4-6 år bare kan tonse rundt uden nogen form for vejledning? Selv hvis de kan, vil det da stadig give dem en masse at have mor eller far med og vide at de er set og hørt.

Det tænker jeg skyldes hele den her “curling forælder” debat der har raset de seneste år. Børn skal bare lære at klare sig selv uden forældreindblanding.

Men en 5-årig som ham jeg havde fat i, har jo netop brug for voksen vejledning når hans sociale kompetencer kommer til kort, som her. Eller hvis nu det lille pus bliver bange, sidder fast osv. Der kan ske meget i et kæmpe legeland og jeg vil altså bestemt mene det er os som forældre der har ansvaret for vores unger. Både ansvaret for at de selv får en skøn tur, men også i lige så høj grad ansvaret for at de opfører sig ordentligt, så de øvrige børn også får en god tur.

Vi oplevede samme dag at en far lod sin lille 1,5-2 årige pige tonse ind bag sikkerhedsafskærmningen til den høje og meget stejle rutchebane, lige i det sekund Thor kommer susende ned. Thor er skarp og tager lidt af farten af med hælene, men han slår stadig sin hånd lidt, da den hamrer ind i den lille pige, der står og holder på rutchebanen. Faren kommer løbende totalt uopmærksom, og fjerner hende, men altså helt ærligt farmand, vågn op! Så ham flere gange være decideret uopmærksom, og det synes jeg på ingen måde er friskt eller moderne, det er bare dumt.

At deltage i sit barns liv, gør ikke en til en curlingmor eller far – tværtimod. Deltagende forælder vil jeg hellere kalde det. Og ja bevares, de forældre der styrer alt for deres store teenagere, bør da bestemt gå lidt til siden. Men så længe vores børn er i legeplads-alderen, så synes jeg vi bør bruge tiden med dem, når de er på legeplads eller legeland. Hvad enten det er til at bakke op, vejlede eller hjælpe. Det er omsorg. Forældretid kan jeg sgu have derhjemme når ungerne sover, det behøver jeg ikke en lounge til i et legeland i Ishøj.

Hvad siger I derude?😊 Er legeland et sted ungerne bare skal parkeres? Eller deltager I med børnene og gør det til en fællesaktivitet?

Share: