En af mine yndlings feminister, Sarah fra “En feminists bekendelser”, skrev for en måneds tid siden, om hvordan forkvinden for den danske afdeling af Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, var udsat for massiv stalking og chikane af Rasmus Paludan.

Vi snakker opkald, trusler, indtrængen på privat grund, that type of crazy. Paludan har simpelthen stået og filmet, ude foran hendes hus, OG sågar holdt flere af hans såkaldte demonstrationer, LIGE uden for hendes hjem. Med fuld opbakning af det danske politi.

Hvorfor? Fordi hun er sort OG fordi hun var kvinden der anmeldte ham for racisme, og efter hun fik ham dømt er chikanen og stalkingen eksploderet. Hun har nu fået overfaldsalarm og søgt om tilhold (det vil så være 2. gang Paludan får tilhold for stalking😳). Han har tidligere stalket en ung mand i flere år, inklusiv dennes familie, venner, deres arbejdspladser og sågar brudt sit tilhold mod manden.

Så samtidig med at han fører sin valgkamp, og får taletid i de fineste medier og politikerne galer løs om at “alle har ret til sin mening”, så glemmer alle vidst at Bwalya Sørensen og andre af hans ofre, vel sådan ret beset har ret til sin holdning også og har ret til et liv i fred og ro. Det er der ingen der tænker på. Man kan jo håbe at der bliver gjort noget, nu hvor Berlingske og ekstra bladet ENDELIG kører historien.

Men jeg må desværre sige jeg ikke er overbevist. Paludan er tilsyneladende underlagt en helt særlig lov, hvor man må gøre hvad som helst i ytringsfrihedens navn. Opfordre til etnisk udrenselse, stalke folk man er uenige med, sige at man vil sende handicappede og arbejdsløse i koncentrationslejre og hvad han ellers har af sindsyge ideer.

Det Paludan har gang i her er hardcore stalking og psykisk vold. Hvordan ved jeg så det? Fordi jeg selv har prøvet det. Da jeg var 17-18 år blev jeg stalket af en ekskæreste og jeg kan stadig huske det psykiske pres det var. At vågne om natten og se at nogen stod i haven og gloede ind, at blive udsat for hærværk og få tusindvis af opkald, beskeder og trusler. Det var i 2003-2004. 15 år senere tillader vi tilsyneladende stadig den slags adfærd, og så endda af en politiker!

Er der ingen grænser for hvilke udyr vi vil lukke ind i politik, i demokratiets navn? Vi kan altså ikke have voldsforbrydere, stalkere osv. til at lave vores love. Se bare på USA, hvor overgrebsmanden Brett Cavanaugh nu har hjulpet med at få abort gjort ulovligt i flere stater. Hvad bliver det næste? At vold mod kvinder bliver gjort lovligt?

Vi er NØD til at stå sammen i det her og bakke Bwalya Sørensen og andre ofre op. Vi VIL ikke have hadske, kriminelle, racistiske mænd (og kvinder) ind på borgen, hvis eneste mål er at udslette hele befolkningsgrupper og udøve psykisk vold.

I ekstra bladets artikel latterliggører Paludan hele sagen og nægter stalking. Den retorik han bruger og måden han bortforklarer giver mig kuldegysninger og bringer minder frem fra min egen sag. Dengang var jeg en ung pige på 17 år der var skræmt for vid og sans, men fik dog med min mors hjælp søgt om et tilhold, ligesom Bwalya har gjort her i sagen – hvilket Paludan i øvrigt mener er spild af politi ressourcer🤨

I dag er jeg en voksen kvinde på næsten 33 år og det eneste der skræmmer mig nu, er at den slags stadig finder sted, uden politiet stopper det. I Bwalyas tilfælde har politiet ligefrem stået Rasmus bi, til de “demonstrationer” han har lavet uden foran hendes hus. Hvad sker der lige for dét? Patriarkatet længe leve 🙈

Jeg vil til enhver tid KÆMPE imod stalking og vold mod kvinder (og mænd), ved at tale højt om det og forsøge at nedbryde tabuet. Ingen skal finde sig i den slags opførsel og ingen skal opleve politiets ligegyldighed over for emnet, som jeg gjorde. Stalking er psykisk vold og DET skal vi kæmpe imod, især nu hvor vi endelig har loven med os (den trådte i kraft 1/4-19). Vi skal aldrig lade os kue af tyraner – been there done that.

Vi er nød til at sige nok er nok. Ytringsfrihed er vigtigt, men ytringsfrihed betyder ikke at man må overtræde landets love. Gør man det, skal der slås hårdt ned. Paludan vil deportere “kriminelle samfundstabere”, så han kunne jo passende starte med sig selv.

Det ville virkelig klæde politikerne snart at forholde sig til alle de lovbrud Paludan laver. Der MÅ da være lovhjemmel til at få stoppet hans tyranni?

Share: